Bæredygtig data-drevet vedligeholdelse af skinner
Fra Songül Kocbay
views
Fra Songül Kocbay
Man har over 20-30 år oplevet kraftigt stigende udfordringer med udmattelsesfejl i skinner, som bl.a. forkorter levetiden af skinnerne. Med en data-drevet strategisk tilgang til vedligehold kan man nedbringe ressourceforbruget.
I de seneste årtier har omfanget af overfladefejl i skinner udviklet sig dramatisk over hele verden. Det har flere negative konsekvenser, herunder væsentligt øgede omkostninger og støj, og det gør det samtidig mindre attraktivt at bruge offentlig transport som led i den grønne omstilling.
Desuden påvirker problemstillingen punktlighed, støjniveau og sikkerhed, som er vigtige værdier i forhold til driften af en infrastruktur.
Der er derfor et stort behov for reducere antallet af overfladefejl i jernbaneskinner og forlænge deres levetid. Forskere og jernbaneeksperter verden over er i øjeblikket i gang med at undersøge problemerne for at finde nye løsninger.
Årsagerne udspringer af en kompleks kombination af mange faktorer. Denne præsentation giver eksempler på, hvordan en effektivisering af vedligeholdelsesstrategien kan reducere omfanget af disse omkostningstunge overfladefejl og forlænge skinners levetid.
I den forbindelse spiller en effektiv strategi for data-drevet reprofilering af skinner ved slibning eller fræsning en væsentlig rolle, som dette indlæg vil fokusere på.
Eksempler på business cases og andre værdifulde fordele ved en effektiv reprofileringsstrategi vil blive præsenteret.