Beredskab i forbindelse med katastrofer og ulykker, velkomst
views
Hvad kan vi lære af håndteringen af natur- og menneskeskabte katastrofer? Og hvordan får vi det konkrete beredskab for arbejdspladser og civilsamfundet til at fungere?
På mødet inviterer vi katastrofe- og beredskabseksperter til at fremlægge erfaringer og overvejelser for at inspirere til, hvordan virksomheder og myndigheder kan eller bør revidere deres grundantagelser om katastrofer og ulykker – og dermed også fx deres beredskabsplaner. Vi drøfter i dialog med eksperterne, hvilke konklusioner der kan drages i forhold til arbejdsmiljøfeltet.
Risikoekspert Frank Huess Hedlund sætter spot på læring fra storulykker på arbejdspladserne. Maritim Havariundersøger Grethe Horsbøl diskuterer, om risikovurderinger bliver brugt til at løbe unødvendige risici. Og Prorektor ved Københavns Universitet, Kristian Lauta, kaster lys på, hvad katastrofer kan lære os om os selv – som mennesker og som samfund.