Bliv klar til IDAvalg ’25 - Hvordan bliver man valgt?
views
Hvordan kan man som liste bedst muligt forberede, inspirere og hjælpe den enkelte kandidat? Hvordan planlægger man som kandidat sin valgkamp? Hvordan mobiliserer man og skaber synlighed om sine mærkesager? Hvordan bliver man tydelig om sin egen fortælling? Hvordan skaber man relationer til sin målgruppe, og hvilke medier og platforme er mest oplagt til at ramme dem?
Vi går i dybden med konkrete værktøjer og gode råd til at benytte sociale medier, sætte strøm til fortællingen, sikre den røde tråd i kampagnen og danne nye relationer. Hvordan tager man det næste konkrete skridt efter valg af vælgersegmenter og mærkesager til oversættelser ud på platforme og i mødet med potentielle vælgere?
To erfarne rådgiver deler erfaringer og giver gode råd målrettet kommende valgkamp - til listernes support af kandidater og til kandidaterne direkte:
Vi definerer forskellige roller, som kandidaterne kan have – som spidskandidat til Hovedbestyrelsen eller til lokal mobilisering af stemmer
Få konkrete værktøjer og brug dem:
Under webinaret gives eksempler på, hvordan man kan kommunikere sine budskaber på forskellige platforme og der introduceres konkrete værktøjer.
Med praktiske refleksionsspørgsmål får deltagerne mulighed for at afprøve redskaberne i løbet af webinaret.
Oplægsholdere:
Helge Toksvig Bjerre
Managing Partner, Community Agency
Ekspert i politisk kommunikation, kampagner og strategisk rådgivning. Tidligere bl.a. særlig rådgiver for boligminister Kaare Dybvad og ansvarlig for en række valgkampagner lokalt og nationalt.
Mikkel Wolf
Partner, Community Agency
Erfaren strateg, analytiker og facilitator. Har ledet analyseafdelinger på to af Danmarks største bureauer (Primetime og Advice) og arbejdet med politiske analyser i to årtier, rådgiver organisationer om deres medlemmer og været projektansvarlig under et folketingsvalg.