Chipmangel nu og de kommende år
Fra mije@ida.dk
Relateret medie
Rigtig mange af os ved, at der har været markant mangel på chips i verden – både til IT-branchen og andre industrier. På overfladen er mange af os klar over, hvorfor der er chipmangel og, at behovet for chips overstiger produktionskapaciteten. Denne chipmangel har efterladt mange undrende spørgsmål hos både eksperter, forskellige industrier og almindeligt interesserede. Dette er spørgsmål som blandt andet.: For hvilke typer af chips er det værst? Hvad betyder manglen for elektronikproduktionen? Hvor rammer de forskellige mangler og restriktioner? Hvornår stopper manglen på chips?
Sidder du inde med et eller flere af ovenstående spørgsmål, så lyt med på dette webinar, hvor disse vil blive diskuteret og besvaret på bedst mulig vis. På webinaret i IDA´s Fremtidsteknologi tager vi et fagligt kig ind i chipmanglen og finder ud af, hvilke chips den især rammer og hvordan det rammer elektronikbranchen. Du vil møde en af elektronikbranchens mest erfarne folk i studiet, nemlig Rune Domsten fra Indesmatech, der om nogen har den elektronikfaglige indsigt og kender hele branchen og i øvrigt er IDAs ekspert på elektronikområdet.
Hvorfor mangler man chips?
Manglen på chips til elektronik er alment kendt hos mange. Det rammer og påvirker mange forskellige brancher, hvor særligt produktionen af nye biler i perioder har været hårdt ramt. Men hvorfor mangler vi chips? På dette webinar vil du høre om, at manglen på chips har mere end en årsag. Nogle af de årsager, der er til chipmanglen, vil du blive præsenteret for på dette webinar. Du vil høre om forskellige eksportrestriktioner for chips grundet krigen i Ukraine, hvor det vil blive diskuteret om denne situation har forværret manglen på chips. Du vil også blive introduceret til komplikationerne ved situationen omkring Taiwan, hvor halvdelen af verdens chipproduktion foregår.
Webinarets vært vil fortælle om status, udfordringer og trends på markedet og hvordan det har haft konsekvenser og påvirket chipmanglen. Her vil du blandt andet høre om, hvordan vi i en længere årrække har befundet os på købers-marked, hvor indkøberen havde mulighed for at indkøbe stort set, hvad de ville med hurtig leveringstid, hvor prispresset var stort. I den seneste tidsperiode har vi rykket os fra dette købers-marked til sælgers-marked, som har medfødt en markant omstilling for indkøbsafdelingen.
Hvornår stopper manglen på chips?
Der er flere og flere eksperter, som har angivet forskellige bud på, hvornår manglen på chips, når sin ende. Mange brancher er, af gode grunde, også meget interesseret i at vide, hvornår chipmanglen stopper, da det rammer nogle brancher ekstra hårdt. Er du interesseret i at høre, hvornår chipmanglen stopper? Så lyt med på dette webinar, hvor du vil høre webinarets vært Rune Domsten give sit bedste bud på, hvornår chips manglen stopper og hvorfor.
- Tags
-