Der bygges simpelthen på hver eneste ledige kvadratmeter v/ Hans Thor Andersen
views
Der bygges på hver eneste ledige kvadratmeter – men hvorfor, og med hvilke konsekvenser?
København og de store byer er under massivt pres. Investeringer, byudvikling og boligbyggeri accelererer, mens priserne stiger, arealerne forsvinder, og de politiske beslutninger bliver stadig mere komplekse. I dette webinar giver Hans Thor Andersen, tidligere forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, et skarpt og tankevækkende blik på de kræfter, der former vores byer i dag.
Med udgangspunkt i økonomisk geografi, demografi og bypolitik folder han historien bag byggeboomet ud: Hvorfor tiltrækker København enorme investeringer? Hvorfor bygges der, selv om vi allerede har boliger nok på landsplan? Og hvordan er byen gradvist blevet en “vækstmaskine”, hvor finansielle interesser, politik og planlægning spiller tæt sammen?
Webinaret giver ingeniører og rådgivere et nødvendigt helikopterperspektiv på sammenhængen mellem infrastruktur, boligpolitik, arbejdspladser og bæredygtighed – og rejser det ubehagelige, men vigtige spørgsmål: Er den nuværende udvikling holdbar på langt sigt?
Hvis du arbejder med byggeri, byudvikling eller strategisk planlægning, er dette et oplæg, der udfordrer vanetænkningen og giver dig et stærkere fagligt grundlag for de valg, vi står overfor.