Digital suverænitet. Hvad er det og hvordan kommer du i gang?
Fra Annette Poulsen
views
Fra Annette Poulsen
Få kontrol over din digitale skæbne: Lær hvordan du skifter til europæiske tech‑tjenester uden at miste effektivitet.
Digital suverænitet, cybersuverænitet, teknologisk suverænitet og datasuverænitet fylder mere og mere i danske nyhedshistorier.
Det er begreber, der refererer til evnen til at have kontrol over sin egen digitale skæbne. At have kontrollen over dine data, din hardware og den software, du er afhængig af og skaber. Men hvordan opnår du dette? Som privatperson og som virksomhed?
På webinarer vil Kenneth Vangborg fortælle om, hvordan du i praksis flytter væk fra amerikanske digitale tjenester til alternative europæiske tjenester uden at gå på kompromis med din evne til at være digital effektiv.
I oplægget kommer Kenneth også ind på leverandørafhængighed og hvordan du allerede nu operationelt kan gribe suverænitet an: både fra som privatperson og i virksomhedsperspektiv. Kenneth vil også dele observationer fra de praktiske opgaver, han har haft. Hvad der er nemt, hvor det er svært og hvad blev han mest overrasket over.
Om oplægsholder:
Kenneth Vangborg er en erfaren IT-konsulent og seniorrådgiver, der rådgiver i digital suverænitet og geopolitisk IT-strategi hos Attitude-IT. Kenneth hjælper danske og europæiske organisationer med at identificere risici, udvikle exit-strategier fra leverandørafhængigheder og etablere nødberedskaber. Alt sammen med udgangspunkt i den globale uro.
Kenneth vil give sit praktiske og operationelle bud på, hvordan man kan håndtere den geopolitiske uro set med IT briller i en tid, hvor suverænitet, privacy og afhængighed af de store tech-selskaber fylder mere og mere, og det kan det være svært at se hvor og hvordan man kommer i gang.