EPS Beton - Introduktion
Fra Hanne Høy Kejser
views
Fra Hanne Høy Kejser
Få den nyeste viden om EPS-beton og dens anvendelsesmuligheder, herunder udførelsesmetoder og fugtmålinger ved vores kommende arrangement. Dette arrangement er samtidigt en opfølgning på tidligere arrangement om EPS-beton
Vi ser nærmere på EPS-beton til gulvkonstruktioner og bringer indlæg om design-, materiale- og udførelsesforhold, der er værd at have viden om ved udførelsen. EPS-beton, der anvendes som isoleringsmateriale til bl.a. gulve, skal bruges med omtanke, når man vil opnå et godt og holdbart resultat.
Anvendelsen af EPS-beton er øget gennem de sidste årtier og erfaringerne omkring fordele og udfordringer er mange, men ligger i vid udstrækning spredt hos producenter og udførende.
PROGRAM:
Velkomst og kort introduktion til dagens program
v. Martin Henriksen og Katarina Kolding Schlage, Dansk Betonforenings Idé og Foredragsudvalg
EPS Beton og kvalitetssikring
v. Anders Drengsgaard, Uniplan Danmark A/S
EPS-beton har vundet stor anvendelse i byggeriet på grund af dets unikke egenskaber og anvendelsesmuligheder. Dette indlæg vil give en grundig introduktion til EPS-beton, herunder sammensætningen af EPS-beton. Vi vil også se på forskellene mellem EPS-beton og andre betonprodukter, samt de typiske anvendelsesområder for EPS-beton. Der vil blive gennemgået de specifikke krav for EPS-beton, som er angivet i det nyeste Byg-Erfa. Til sidst vil de typiske faldgrupper og almindelige installationsfejl, som kan opstå ved anvendelsen af EPS-beton, også blive belyst, herunder hvad producenterne selv kan gøre.
Krav og fugtmålinger for EPS-beton
v. Tommy Buch-Nielsen, Buch Bygningsfysik ApS
EPS har vundet stor udbredelse i byggeriet, men der er stadig ingen faste regler for sammensætning og udlægning. EPS-beton tilfører en del fugt tilbygningen og det skal der tages højde for ved anvendelsen. Vi vil dykke dybere ned i følgende under oplægget:
Arrangementet giver mulighed for at få den nyeste viden om brugen af EPS-beton og dens praktiske anvendelser.