Facilitering – den nye kompetence, alle skal kunne? Introduktion
views
Introduktion til dagen ved Signe Mehlsen, Signe Tønnesen Bergmann og Mads Kristoffer Lund, IDA Arbejdsmiljø.
Hvad er facilitering, hvordan gør man – og hvorfor bliver det udnævnt til den nye ’metakompetence’ for både arbejdsmiljøprofessionelle og ledere?
På dette møde stiller vi skarpt på, hvilke spørgsmål facilitering er svaret på, og vi åbner ’faciliteringskassen’ op og afprøver konkrete teknikker. Og vi drøfter, hvad ståhejen går ud på: Hvordan god facilitering både kan være centralt for godt arbejdsmiljøarbejde og have med god ledelse og godt arbejdsmiljø at gøre.
Arrangementet vil foregå hybridt, så der vil være både dialoger og teknikker for dem, der deltager fysisk på Kalvebod Brygge og dem, der deltager virtuelt. Vi har allieret os med organisationskonsulent Nanna Munk, som har arbejdet med facilitering de sidste 15 år og vil tage os godt gennem mødet. Nanna er partner i konsulenthuset FLOK, der har været med til at udvikle en faciliteringsuddannelse for arbejdsmiljøprofessionelle og er på vej med en bog om den faciliterende leder.
Mødeansvarlige: Signe Mehlsen, Signe Tønnesen Bergmann og Mads Kristoffer Lund, IDA Arbejdsmiljø