Hører du til de mange mennesker, der presser citronen alt for hårdt i en travl arbejdsdag, så lyt med på dette webinar.
Et tårnhøjt arbejdstryk kan sagtens føles berigende, fordi man får noget fra hånden og reelt er med til at gøre en forskel for virksomheden og samfundet, forsørger familien og realiserer sig selv. Men hvis du ikke forvalter din energi med omhu kan det smadre kroppen indefra, og pludselig en dag, så giver kroppen op overfor presset.
Med lidt held resulterer det blot i ydre symptomer som dårlig søvnkvalitet, stigende grad af mavefedme, øget disponering for overbelastningsskader, blodtryksstigning og flimren for øjnene. Ultimativt kan prisen dog sagtens blive langt højere – og i yderste instans fatal.
I webinaret giver Martin Kreutzer, der er ernærings- og livsstilsekspert og forfatter til en lang stribe bøger om sundhed konkrete input til, hvordan du optimalt set forvalter energien i en travl hverdag. Hvad er forudsætningerne for en god nattesøvn, hvordan hjælper motionssnacks dig til at holde snitterne fra kager (og for meget kaffe), hvad gemmer der sig bag et strategisk eftermiddagsmåltid og hvad er det egentlig kroppen bør ernæres med, når trykket er højt?
Det og meget mere får du svar på.
- Tags
-