Høring om energifællesskaber og borgerinddragelse i udbygningen med VE
Fra Songül Kocbay
views
Fra Songül Kocbay
Der er et stort potentiale i at involvere borgerdrevne lokale energifællesskaber i de kommende årtiers udbygning med vedvarende energi. Herved kan anlæg opstilles af borgerne tæt på forbruget af el, så behovet for udbygning af elnettet mindskes og med fuld lokal opbakning. Med fælles anlæg, ejet af nye lokale energifællesskaber eller af eksisterende fællesskaber, som boligforeningen, andelsboliger, ejerboliger og bofællesskaber, opnås en effektiv drift og god samfundsøkonomi. I stedet for modstand skabes en engageret involvering i klimaindsatsen og samtidig vil de lokalt ejede energi anlæg bidrage til at styrke økonomien og sammenhængskraft, både i lokalområdet og for de involverede kommuner.
Der er behov for, at de kommende ændringer af Elforsyningsloven og en række bekendtgørelser ikke modarbejder, men sikrer at den ret, som borgere i lokale energifællesskaber og i boligorganisationer i EU har til at etablere og dele egenproduceret el samt konvertere denne til varme og transport – alt sammen forhold, der er helt centrale for den danske politik for elektrificering og sektorintegration.
Denne høring vil pege på de store potentialer, der er ved etablering af energifællesskaber og borgerinddragelse, og skabe dialog mellem energipolitikere, net-selskaber og interessenter om at sikre befordrende regler for den lokale, folkelige VE-udbygning.
Programmet for webinaret ’Høring om energifælleskaber og borgerinddragelse i udbygningen med VE’