HjerneRO lærer dig, hvordan du kan slippe stress og uro én gang for alle. Det giver dig overskuddet tilbage, så du kan finde balancen i dit arbejdsliv.
Som udgangspunkt kan hjernen sagtens håndtere, alt den stress der opstår, når du arbejder.
Det eneste det kræver er, at du giver den en pause fra alle de arbejdsrelaterede grublerier og bekymringer.
At gruble, spekulere og bekymre sig om job, karriere eller andre af livets omstændigheder kender mange af os. Men hvis du ikke formår at slippe disse bekymringer og give hjernen en pause, så vedligeholder du stressen fremfor at give hjernen en mulighed for at genoplade. Det koster både energi og overskud.
Mange stresscoaches taler om vigtigheden af at "stressreducere", fjerne såkaldt "negativt stress" eller på anden vis undgå stressende situationer. Men hjernen er imidlertid designet til netop at tilpasse sig den stress, du møder, så den derved kan blive stærkere. Præcis ligesom hvis du træner dine muskler. For hvad sker der med en muskel, du ikke får trænet? Den bliver ofte svag og sårbar, præcis ligesom med hjernen.
Psykolog og krigsveteran Mads Hyldig fra Mindcamp gør dig bl.a. klogere på:
- Hvordan du kan slukke for grublerier og bekymringer
- Hvordan du kan genoplade dine mentale batterier
- Hvordan du kan bruge hjerneRO til at finde balance i dit arbejdsliv
HjerneRO handler i alt sin enkelthed om at tænke mindre. For det er tankerne, der er årsagen til, at du oplever at være stresset - ikke nødvendigvis dine omstændigheder. Når du lærer at give slip på tankemylder, overtænkning og unødvendige bekymringer, vil dit stressniveau falde helt af sig selv. Det resulterer i meget mere overskud og nærvær til at gøre dét, der er vigtigt for dig.
Om Mads Hyldig
Mads Hyldig er krigsveteran og psykolog. Han bruger sin praktiske og teoretiske erfaring til at hjælpe alt fra helt almindelige mennesker til ambitiøse forretningsfolk med at håndtere den stress, der helt naturligt vil være i deres liv, i stedet for at flygte fra den. Mads er medstifter af virksomheden Mindecamp, som er samarbejdspartner til flere af verdens største virksomheder bl.a. Norlys, Niras, LEGO og Novo Nordisk.
Optagelsen er tilgængelig i 3 uger efter afholdelsen, hvorefter linket lukkes.