Hvad skal der til for, at vi når vores klimamål? Og hvor langt kan vi regne med, at teknologi fører os? Kom med Broen til Fremtiden til klimadebat hvor vi vender, hvad vi kan forvente os af tech - og hvad vi ikke kan.
Danmarks Naturfredningsforening København og IDA åbner for debat om, i hvilket omfang teknologiske løsninger er tilstrækkelige til at kunne imødekomme regeringens klimamål eller om andre løsninger og metoder er nødvendige for at nå målene - hvad kan teknologi løfte, når det kommer til den grønne omstilling, og hvor skal der adfærdsændringer og økonomiske incitamenter til?
Eksperterne vil bl.a. tage udgangspunkt i energi- og transportsektorerne med betragtninger over teknologiens muligheder og begrænsninger.
Program
16.30: velkommen v. DN København og IDA
16.40: oplæg v. Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
16.55: oplæg v. Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
17.10: debat og spørgsmål fra deltagerne
17.45: afsluttende bemærkninger
Oplægsholdere
Jeppe Juul er seniorrådgiver inden for klima og transport og har arbejdet med grøn omstilling af sektoren i 12 år i Rådet for Grøn Omstilling. Han har, udover at arbejde nationalt, også arbejdet meget på det europæiske niveau, bl.a. som Præsident for den europæiske miljøorganisation "Transport & Environment".
Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Desuden er han formand for IDA Grøn Teknologi og i bestyrelsen for IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
- Tags
-