Karriereveje for specialister
views
Hør, hvordan du bygger en succesfuld karriere som specialist.
Mange virksomheder understreger nødvendigheden af dygtige specialister og anerkender at specialister spiller en lige så afgørende rolle som ledere i at skabe succes for virksomheden. Til trods for dette, har de fleste virksomheder primært fokus på at udvikle ledere og synliggøre, karriereveje for ledere, mens specialistkarrierer ofte forbliver uklare og mindre prioriterede.
Dette skaber udfordringer for specialister, der ønsker at vokse og udvikle sig professionelt, men mangler støtte og struktur fra deres leder og virksomhed.
I dette webinar deler Kent Jonasen, CEO for Leadership Pipeline Institute og forfatter til bestselleren ”The Specialist Pipeline”, sine erfaringer og indsigt i, hvordan du som specialist kan tage kontrol over og bygge din egen specialistkarriere. Uanset om din virksomhed har fokus på specialistudvikling eller ej.
Gå ikke glip af denne mulighed for at få konkrete værktøjer og inspiration til at forme din egen specialistkarriere, uanset hvilke rammer din arbejdsplads tilbyder.
Oplægsholder: Kent Jonasen, CEO, Leadership Pipeline Institute
Kent er CEO for Leadership Pipeline Institute som han var med til at stifte i 2008 og Kent har ledet implementeringen af Leadership Pipeline- og Specialist Pipeline-konceptet inden for udvikling, udvælgelse og vurdering i mere end 25 forskellige store internationale organisationer.
Før dette var han fra 2003 til 2008 Deputy Head of Group Human Resources i A.P. Moller – Maersk med ansvar for talent management, lederudvikling, executive development og executive compensation. Før denne rolle var Kent Regional HR Manager for Europa-regionen fra 2000 til 2003.
Kent er forfatter til bogen "The Specialist Pipeline – winning the war for specialist talent" og medforfatter til 3. udgave af bogen "Leadership Pipeline – Developing leaders in the digital age".
Oplægget er en del af IDAs årligt tilbagevendende uge med skarpt fokus på efteruddannelse: IDA Upgrade. Se hele programmet og læs mere om IDA Upgrade her
Har du lyst til at vide mere om emnet, så kan IDA Learning tilbyde kurser i personlig udvikling og kompetencer.
Kender du specialistens karriereveje?
Test dig selv: Hvordan skaber du succes i rollen som specialist?