(AI-genereret referat)

Prorektor ved Københavns Universitet, Kristian Lauta, diskuterer, hvordan katastrofer tjener som en fremkaldervæske for læring og selvforståelse. Han påpeger, at mennesker er grundlæggende gode, men ofte antager det værste om andre i krise. Han argumenterer for, at for at lære af katastrofer må vi erkende vores tilbøjelighed til optimisme og behovet for forandring. Han fremhæver betydningen af stærke fællesskaber og organisatorisk forberedelse til at håndtere en tiltagende kompleks og usikker fremtid.

Fra arrangementet "Beredskab i forbindelse med katastrofer og ulykker"