Krav til kompetencer i LifeScience industrien og hvordan opnår man dem?
views
Hvordan får du foden indenfor i denne industrigren? Det handler om GMP, som er en forkortelse for Good Manufacturing Practice. Det handler ikke bare om love og regler, men også om et mindset, som du skal besidde
LifeScience industrien i Danmark vokser hvert år og virksomhederne investerer voldsomt i nye produktionsfaciliteter. Efterspørgslen af kompetente medarbejdere er stor og uddannelserne i Danmark har svært ved at følge med. Der er behov for folk med STEM uddannelser indenfor stort set enhver fagdisciplin – fra maskiningeniører, kemiingeniører, el- og automatisk ingeniører, robot specialister til projektledere, mv. Jobmulighederne er stort set uendelige for folk med STEM uddannelser.
Der skal bruges folk til at designe, bygge, idriftsætte og kvalitetssikre nye produktionsfaciliteter og der skal bruges folk til efterfølgende at stå for drift og vedligeholdelse af anlæg samt kvalitetssikre slutprodukterne.
Så hvad kan du gøre, hvis du gerne vil have en karriere i LifeScience industrien? Kom og hør dette webinar og få mulighed til at stille spørgsmål til oplægsholderen
Oplægsholder:
Henrik Goldschmidt, ansat hos NNE, et rådgivende ingeniørfirma, som udelukkende laver projekter i LifeScience industrien, vil give en introduktion til arbejdet under GMP reglerne, både som rådgiver og i produktionen. Henrik er uddannet kemi ingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi i 1988 og startede sin karriere udenfor LifeScience industrien.
Henrik har 25 års erfaring i LifeScience industrien og har arbejdet i såvel produktionen og i rådgiverbranchen. Han har en overgang været selvstændig rådgiver. Hos NNE er Henrik udnævnt til SME (Subject Matter Expert) indenfor en meget vigtig og uundværlig del af enhver farmaceutisk produktion.
Gå på opdagelse i de mange webinarer, der er fordelt ud over hele uge 12.
Få et fagligt indblik i en bred vifte af emner med IDAs webinarer. Visit our english site. Læs om Databeskyttelse i IDA.