Lean & Six Sigma – behovet for optimering stopper aldrig
Fra gbo@ida.dk
Relateret medie
Få et inspirerende smugkig, ind i fremtidens procesoptimering; Hvordan ser fremtidens optimeringstilgang ud, og hvorfor er det så afgørende, at organisationer skifter fokus fra værktøjsimplementering til udvikling af en egentlig forbedringskultur
”Det er ikke den stærkeste art, der overlever, og ej heller den mest intelligente - men den, der reagerer bedst på forandringer.” – Charles Darwin
Nok er de berømte ord fra Charles Darwin sande, men det skader næppe at bruge intellekt og snilde i opbygningen af netop de kompetencer, som kræves af arbejdet med forandringer på fremtidens arbejdsplads.
Dette indlæg er et inspirerende smugkig, ind i fremtidens procesoptimering; Hvordan ser fremtidens optimeringstilgang ud, og hvorfor er det så afgørende, at organisationer skifter fokus fra værktøjsimplementering til udvikling af en egentlig forbedringskultur?
Procesoptimering er, og bliver, fortsat relevant. Særligt i en tid hvor øget international konkurrence, og enorme mængder af data, overvælder os. Oplægget sætter fokus på vejen mod øget flow-effektivitet og kvalitet i vore ydelser. Dataunderstøttelse af værdistrømmen og kontinuerlig opsamling af læring spiller en væsentlig rolle.
Indlægsholderne Morten Friis Jacobsen og Kion Schmeltzer har, med deres passion og praktiske erfaring med Lean og Six Sigma, etableret sig som profiler indenfor optimering i Danmark. Sammen vil de - med afsæt i virkelige cases - præsentere, hvordan du med god optimering kan sikre den forsatte resultatskabelse.
Oplægsholdere:
Morten Friis Jacobsen, partner, Lean Akademiet
Morten er ekspert i Toyota Kata og er blandt andet uddannet fra University of Michigan. Han har været konsulent på Danmarks første Toyota Kata opgave og har siden hen været ansvarlig for Toyota Kata transformationer i nogle af Danmarks største virksomheder. Han er specialist i implementering af Lean i produktion, hvor hans faglige bredde giver mulighed for at angribe problemer fra mange vinkler og derigennem finde løsninger, der holder i praksis.
Morten er uddannet ingeniør ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor han har færdiggjort sin specialisering ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse. Morten har en baggrund som iværksætter og har gennemført internationale kurser inden for business og entrepreneurship ved Oxford, Cambridge & RSA.
Kion Schmeltzer, partner, Lean Akademiet
Kion har mere end 25 års undervisningserfaring med Lean Six Sigma, og han er ansvarlig for Lean Akademiets kurser og uddannelser. Kion har selv opnået det højeste Six Sigma certificeringsniveau – det Sorte Master Bælte, og det gør ham til en af de højest uddannede trænere i branchen. Kion har primært opnået sin solide Lean Six Sigma erfaring gennem en lang karriere i blandt andet General Electric, GE, i Norge og Sverige. Kion er akkrediteret og certificeret som IASSC-træningssamarbejdspartner og er ligeledes en del af det danske Lean Six Sigma censorkorps (ID 33332).
Gå på opdagelse i de mange webinarer, der er fordelt ud over hele uge 12.
IDA understøtter med kurset: Flere kategorier inden for Lean og Six Sigma
https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/kurser/lean-six-sigma
- Tags
-