Få psykologens bud på, hvordan naturens kraft kan reducere stress, øge kreativitet og skabe mental klarhed. Du får konkrete øvelser og indsigt i, hvordan naturen kan forbedre din trivsel - også i en travl hverdag.
Webinaret kombinerer forskningsbaseret viden med inspirerende fortællinger fra det virkelige liv og simple øvelser, så du er godt klædt på til at anvende teknikkerne i praksis med det samme.,
Det primære fokus er, hvordan du gennem regelmæssig naturkontakt og sansning af vores omgivelser (dette er baseret på evidens og principper fra mindfulness, naturbad og naturterapi) kan styrke de kognitive ressourcer, livskvalitet og nærvær selv i en hektisk hverdag.
Webinaret giver viden om:
- Evidens for naturens effekt på nervesystem, stress, koncentration og kreativitet
- Hvordan 20 min. i naturen dagligt kan skabe markant bedring i trivsel og styrke dit helbred
- Hvad "mentalt støjfri" tid i naturen gør for beslutningstagning og problemløsning
- Hvad det vil sige at genoprette forbindelsen til "den indre natur" - intuition, værdier og instinkt
Du får:
- Konkrete mikrovaner og øvelser til at bruge naturen aktivt i en travl hverdag
- Indsigt i forskningsresultater og psykologisk teori bag begrebet "naturforbindelse" og effekter af væren i naturen
- Inspiration til at se naturen som en tilgængelig ressource - også midt i byen
- En mulighed for at reflektere over egne behov og ønsker for arbejdslivet
Målgruppe:
Alle kan have stor glæde af at deltage, men særligt yngre til midaldrende voksne i fagligt krævende stillinger eller jobsøgende, som oplever mental træthed, stress, ensomhed eller en grad af meningsløshed i arbejdslivet.
Oplægsholder:
Psykolog og Outdoor-facilitator Nanna Nedergaard Kristensen. Nanna er uddannet psykolog, der har specialiseret sig i naturterapi, outdoor-aktiviteter og psykologiske fænomener som stress, traumer, angst samt ADHD. Nanna har tidligere arbejdet i psykiatrien og driver nu virksomheden The Wild Within, hvor hun faciliterer terapeutiske samtaler i naturen, workshops, foredrag om naturforbindelser samt outdoor-events for både privatpersoner og grupper.