Overvåget på jobbet I: Hvor er vi på vej hen?
Fra mije@ida.dk
Relateret medie
I de senere år er der sket et regulært boom i udbredelsen af overvågningssoftware, der overvåger din indbakke, og hvad du skriver i dine e-mails, fortæller, hvor mange eksterne samarbejdspartnere du har sendt en mail til, og hvem du har holdt møder med. Den løbende indsamling og lagring af aktivitetsdata kan bruges til at skabe bedre arbejdsmiljø, bedre kvalitet, mere effektive arbejdsgange og bedre service. Men hvad kan systemerne egentlig og hvor går grænserne for, hvad din arbejdsgiver må samle ind af data om dig? Hvad er de juridiske regler for overvågning på jobbet? Hvornår må arbejdsgiver gøre brug af overvågning? Hvad må din chef overvåge?
Er du nysgerrig på dette emne, og brænder du inde med nogle af ovenstående spørgsmål om, hvilke regler der gælder for overvågning på jobbet? Så lyt med på dette webinar, hvor vi har inviteret to eksperter, som vil gøre dig meget klogere på dette område.
Hvad er reglerne for overvågning på arbejdspladsen og hvilken udvikling ser vi?
På webinaret vil du høre to eksperter give hvert deres oplæg inden for området. Du vil først høre Peter Svarre, teknologiekspert, præsentere udviklingen af trivselsmålinger på arbejdspladsen, hvor resultatet af disse er nedadgående på trivsel overalt i verden. Løsningen på de negative trivselsmålinger er en digital løsning, som involverer algoritmer og data på arbejdspladsen. Peter forklarer, hvordan algoritmerne blandt andet kan benyttes til at måle medarbejderengagement, måle sundhed og velbefindende, måle på medarbejderudvikling etc. Peter vil give dig et perspektiv over, hvilken udvikling af overvågning dette er samt, hvornår det kan ses som omsorg kontra overvågning af medarbejderen.
På webinaret vil du også høre Emilie Loiborg, advokat, fortælle om databeskyttelsesretten på arbejdspladser, der indeholder rettigheder for medarbejderen. Hun vil blandt andet gøre dig klogere på definitionen af personoplysninger, et retligt grundlag for at behandle medarbejdernes oplysninger, grundlæggende principper og rettigheder.
Eksperterne på webinaret ’Overvåget på jobbet: Hvor er vi på vej hen?’
På dette webinar vil du møde to eksperter inden for overvågning på jobbet. Den første ekspert du vil møde er teknologiekspert og rådgiver Peter Svarre, der vil præsentere dig for ’Algoritmer og data på arbejdspladsen: Overvågning eller omsorg – hvilken udvikling ser vi ind i?’. Dernæst vil du møde advokat Emilie Loiborg, der vil gøre dig klogere på emnet ’Må man godt det? – Hvilke juridiske udfordringer ser vi med de nye systemer.’
Er du nysgerrig på dette emne eller har du spørgsmål til de to eksperter? Så lyt med på dette webinar og bliv klogere på emnet. Undervejs på webinaret fik deltagerne mulighed for at spørge eksperterne om spørgsmål samt få dem besvaret – Lyt derfor med og hør om nogle af de spørgsmål, som du brænder inde med allerede, er blevet besvaret af eksperterne på webinaret.
- Tags
-