Plantebaseret kost, sundhed og sygdomme
Fra Hanne Høy Kejser
Relateret medie
De fleste ved, at vi bør spise mindre kød, æg og mejeriprodukter for klimaets skyld. De færreste ved måske, hvor sundt det er for kroppen at udskifte disse fødevarer med bælgfrugter, grøntsager, fuldkorn og frugt. Dette webinar vil tage udgangspunkt i at lære dig om fordelene ved at spise plantebaseret. På webinaret lærer du: Hvad er plantebaseret kost? Er det sundere at spise plantebaseret? Hvordan kan din kost påvirke forskellige livsstilsygdomme?
Lyt med på dette webinar og hør Stig Ladefoged formidle på en underholdende og letforståelig vis den førende ernæringsforskning, som peger på, at vi bør spise mere plantebaseret for sundhedens skyld.
Hvad er fordelene ved at spise plantebaseret?
Du har måske hørt før, at du skal passe på med de røde bøffer? Men hvad med kyllingen eller mejeriprodukterne? Det er en stor ændring i din hverdag at lægge hele din kost om, og mange har brug for at få en god grund eller kunne se fordelene ved at gøre det.
På dette webinar vil Stig gå i dybden med alle de fordele, der er ved at spise mere plantebaseret. Du vil blive klogere på, hvordan kosten påvirker forskellige livstilssygdomme, din tarmflora, din aldring og dine gener. Særligt fokuserer webinaret på ernæringsforskningen bag hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, type-2 diabetes og visse kræfttyper. Alt dette vil blive uddybet meget mere i webinaret samtidigt med, at du får de bedst mulige kostråd fra Stig.
På webinaret vil der være garanti for, at du bliver klogere og underholdt på én og samme tid.
Hvad må man spise på en plantebaseret kost?
Der er mange, som har forskellige holdninger til, hvad man bør og ikke bør spise. Det kan i dag være svært at finde ud af, hvad der er sund kost, da vi tit får modstridende information om sund kost. En af de ting, som mange er bekymrede for ved at spise plantebaseret er: Får jeg nok protein på en plantebaseret kost? Hvad må jeg spise? Hvordan kan jeg lave et måltid uden kød?
Det vil dette webinar besvare og samtidig lære dig om, hvad man må spise på en plantebaseret kost. Derudover vil du lære, hvordan man bedst sammensætter en plantebaseret kost, så du sikrer, at du får alle de mineraler, vitaminer og proteiner, som kroppen har brug for.
Det er en stor livsstilsændring at lægge hele sin kost om, og derfor har mange brug for inspiration eller gode råd, inden de gør det. En af de ting, som virker meget svære at stoppe med at spise, er typisk kød. Mange tror, at maden bliver kedelig eller smagløst, hvis de lægger kødet på hylden. Det er ikke rigtigt. Stig vil introducere dig til forskellige plantebaserede retter med masser af forskellige smagsnuancer, og samtidigt give dig redskaberne til at lægge din kost om.
Lyt derfor med på dette webinar og få en masse gode råd, læring og inspiration til en ny og sundere kost.
- Tags
-