Radical uncertainty - undgå handlingslammelse, når usikkerheden stiger
views
Indhold
Vi lever i en verden af radikal uvished. Det er tydeligt, når vi kigger ind i fx finanskriser, klimaudfordringer eller en pandemi som fx Covid-19. En verden hvor vi har lille eller ingen viden om, hvad der sker om en uge, en måned eller et år. Radikal uvished gør det ekstremt vanskeligt at træffe de rigtige beslutninger og handle med sikkerhed.
Traditionelle redskaber som grundige analyser, gennemtænkte planer og solide strategier kan ofte ende med at blive spild af tid, da de i værste fald ikke hjælper os med at træffe de rigtige beslutninger, men i stedet forsinker os og fastholder os i forældede mønstre og lukker af for nye muligheder.
På webinaret arbejder vi med:
· Forskellen på Mysteries og Puzzles og andre modeller til at forstå, om du står over for et traditionelt problem, der kan løses med traditionelle metoder (a puzzle) eller over for et ukendt problem (a mystery), der skal løses på andre måder, end du måske er vant til
· Brug af narrativer, kreativ tænkning, Minimum Viable Actions (MVA) og andre metoder til at håndtere radikal uvished
· Brug af improvisationsteknikker til at kunne handle meningsfyldt i nuet
Dit udbytte:
· Du bliver bedre til at navigere og handle i radikal uvished
· Du bliver ikke ramt af handlingslammelse, når usikkerheden stiger
· Du bliver mere effektiv, fordi du ikke spilder tid på at forsøge at analysere dig til vished i situationer, hvor det alligevel ikke er muligt
· Du får mere energi og fremdrift i dine projekter
Målgruppen for oplægget:
Til dig der løbende er i situationer, hvor du står over for radikal uvished, dvs. situationer, hvor du har lidt eller ingen viden, der kan hjælpe dig til at træffe beslutninger og handle med vished.
Praktisk gennemførelse:
Webinaret vil bestå af oplæg og enkelte øvelser.
Oplægsholder:
Bo Krüger har været selvstændig ledelseskonsulent de sidste 15 år, og har en fortid hos blandt andet Teknologisk Institut og Implement Consulting Group. Bo er ekspert i at håndtere radikal uvished og hjælper sine kunder med at finde vej, der hvor sporet endnu ikke er trådt. Bo har hele sit liv været igangsætter og iværksætter og været vant til at skulle finde vej i det ukendte. Han har ved siden af sin akademiske karriere spillet impro comedy teater i 20 år. Bo har skrevet flere bøger bl.a. “Kontorets Indiana Jones - lær at improvisere på arbejdet” på Gyldendal Business. I sin fritid cykler han MTB, tager på eventyr ind i Borneos jungle eller op på en islandsk vulkan.