Sådan fastholder du din markedsværdi - og får hjertet med
views
Er du klar til at møde fremtidens krav til din karriere – uden at miste dig selv på vejen? Få inspiration til, hvordan du både kan fastholde din markedsværdi og finde meningen i arbejdslivet.
Kunstig intelligens, hjemmearbejde, hybridmøder og et presset arbejdsmarked er bare nogle af de faktorer, der forandrer vores arbejdsliv i rekordfart. Når man lægger den hurtige teknologiske udvikling oveni, kan det føles som en stor opgave at holde sig på forkant. Hvordan undgår du at vælge den forkerte vej? Og hvordan bliver man egentlig klar over, hvad man vil – og kan?
På dette webinar får du indsigt i, hvordan du kan bruge kompetenceudvikling som et værktøj til at holde trit med udviklingen og samtidig sikre, at du selv er med hele vejen. Uanset om du er i starten af din karriere, midt i et brancheskifte, eller har mange års erfaring, vil du få konkrete råd og inspiration til at træffe de rigtige valg for både din markedsværdi og din personlige tilfredshed.
Oplægsholder: Morten Esmann, karriererådgiver i IDA
Morten Esmann hjælper IDAs medlemmer med at håndtere forandringer i deres arbejdsliv. Som rådgiver, underviser og foredragsholder har han direkte kontakt med medlemmerne og deres arbejdsmarked. Morten har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig på arbejdspladserne – også med øje på fremtidens arbejdsmarked.
Oplægget er en del af IDAs årligt tilbagevendende uge med skarpt fokus på efteruddannelse: IDA Upgrade. Se hele programmet og læs mere om IDA Upgrade her
Har du lyst til at vide mere om emnet, så kan IDA tilbyde disse kurser.