Styr projektet – eller lad det styre dig
views
Hvorfor det er afgørende at tage projektledelse alvorligt som disciplin.
Sandheden er, at rigtig mange i en eller anden grad bedriver projektledelse i deres arbejde. På et individuelt niveau kan det at tage projektledelse alvorligt som disciplin øge den personlige følelse af agency i arbejdet. På organisationsniveau spiller fokus på projektledelse en afgørende rolle for virksomhedens overordnede succes. Uanset om slutbrugeren er en sårbar borger, en kommerciel kunde, en afdeling i virksomheden eller en utålmodig bestyrelse – så er projektledelsen afgørende for om virksomheden formår at realisere de strategiske mål.
Man kan faktisk dårligt overvurdere betydningen af en god projektledelsespraksis, hverken for private eller offentlige organisationer. Projekterne er nemlig over det hele, og er man involveret i et projekt kan man enten styre det – eller lade sig styre af det. Det første er væsentligt sjovere, både for projektdeltagere og bundlinje. Men det kan ikke lade sig gøre, hvis man underprioriterer projektlederkompetencer i organisationen.
På dette webinar kan du høre Henrik Bjerregaard Nielsen fortælle om, hvad det vil sige at være en god projektleder, og hvorfor indsigtsfuld og effektiv in-house projektledelse er et af de vigtigste komponenter, der binder en virksomhed sammen og sikrer fremdrift og resultater.
Oplægsholder: Henrik Bjerregaard Nielsen, Vice President, Mannaz
Henrik Bjerregaard Nielsen er Vice President og projektledelseskonsulent hos Mannaz. Han har mere end 30 års projekterfaring inden for en række internationale brancher såsom konsulentvirksomhed, ingeniørvirksomhed, byggeri, olie og gas, life science, skibsfart og IT. Henrik er oprindeligt uddannet bygningsingeniør, og er certificeret i, og har arbejdet med, en lang række projektledelsesmetoder, bl.a. PMI-PMP®, SAFe®, SCRUM og PRINCE2®.
Oplægget er en del af IDAs årligt tilbagevendende uge med skarpt fokus på efteruddannelse: IDA Upgrade. Se hele programmet og læs mere om IDA Upgrade her
Har du lyst til at vide mere om emnet, så kan IDA Learning tilbyde kurset: Projektledelse - få et godt fundament
Test dit projektledelsesfundament