Vejrtrækningens kraft - lær at bruge din vejrtrækning som værktøj til at skabe balance og fokus
views
Du trækker vejret omkring 23.000 gange om dagen, men de færreste af os er klar over, hvor væsentlig måden vi gør det på er for vores fokus, energi og mentale klarhed – især i pressede situationer som deadlines, møder, præsentationer og komplekse samarbejder. Vejrtrækning er ikke bare en automatisk funktion; den er et kraftfuldt værktøj, der kan forbedre kognitiv præstation, regulere nervesystemet og støtte dig til at håndtere udfordrende opgaver mere effektivt.
Breathwork er midt i en stor renæssance og bliver i stigende grad allemandseje, og det har i mange år været brugt af elitesoldater, sportsfolk og topledere til at skabe resultater under pres. Metoder som Wim Hof Method, Box Breathing, og Oxygen Advantage har opnået international anerkendelse for deres evne til at reducere stress og skærpe mental klarhed. Breathe to Flow™ systemet, som dette webinar tager udgangspunkt i, samler de bedste teknikker i et simpelt, tilgængeligt system.
På webinaret vil du se, hvordan disse teknikker virker, og du vil få mulighed for at prøve tre kraftfulde øvelser.
I stedet for blot at reagere på stress og emotioner, vil du lære at bruge din vejrtrækning til bevidst at regulere dit indre – en praktisk nøgle til at forbedre dit fokus, reducere stress og øge din arbejdseffektivitet i alt fra komplekse opgaver til præsentationer og samarbejde. Øvelserne er skræddersyet til de situationer, som vidensarbejdere møder dagligt.
Tre ting, du vil tage med dig fra webinaret:
Oplægsholder
Kasper Karup, breath-coach og M.Sc. Industriel Designer fra Aalborg Universitet, har gennem de sidste 15 år arbejdet som produktdesigner i både store og små danske virksomheder og er selv medlem af IDA. Han er certificeret breath-coach og Breath-Body-Mind underviser med fem års erfaring. Kasper kender derfor til de problemer, ingeniører og vidensarbejdere møder i deres daglige arbejde.
Kasper har arbejdet med vejrtrækningsprogrammer for virksomheder som Novo Nordisk, LE34, Codan, Radiometer Medical, og KK Wind Solutions samt mange flere.