Bæredygtigt hardware – hvad og hvordan
Fra Annette Poulsen
views
Fra Annette Poulsen
Det it-udstyr vi alle benytter dagligt, har indvirkning på menneskerettigheder, affaldsmængder og Co2-forurening! Derfor er det vigtigt, at ALLE presser på, for en mere cirkulær it-branche!
Over 50 millioner tons e-waste i 2021, verdens hurtigst voksende affaldsstrøm og Danmark på en 3. plads over verdens mest e-waste producerende nationer pr. indbygger!
En smartphone indeholder mere end 62 forskellige metaller, 17 kritiske råstoffer, og op til 5 forskellige konfliktmineraler! Ved produktionen af en bærbar bliver der genereret 1.200 kg affald. Det har store konsekvenser for miljøet.
Op til 95% af miljøbelastningen forbundet med en pc, kan føres tilbage til produktionen. Det er således helt afgørende, at vi er i stand til at genanvende og genbruge enten hele enheden eller dele af den – så vi sikrer at vigtige metaller og mineraler benyttes cirkulært.
Men hvordan?
Andreas Schjølin, forperson for Green Policy Board under IT-branchen og sustainability lead hos Atea tegner og fortæller om, hvordan vi alle sammen kan bidrage til at reducere vores branches CO2-fodaftryk.
Foredragsholder: Andreas Schjølin (Ms. Sc. Business Administration) har været Ateas Sustainability Lead siden april 2020. Han har arbejdet med bæredygtighed i mere end et årti og vejledt en lang række virksomheder og organisationer på en mere bæredygtig vej. Andreas Schjølin er forperson for Green Policy Board under IT-branchen og har arbejdet tæt sammen med uddannelsen af unge fagfolk i verdensmålene for bæredygtig udvikling gennem et tæt samarbejde med FN's Global Compact.