Debat: Algoritme: Vil du vide hvornår du dør?
views
Vil du vide hvornår du dør? Spørgsmålet er blevet aktuelt og trak overskrifter rundt om i verdenen, da Sune Lehmann og hans team, på DTU Compute, publicerede deres forskning, i Nature.
Siden 2020 har de udviklet algoritmen, Life2vec, der kan forudsige begivenheder
i menneskets livsbane, personlighed og livsvalg. Sune fortæller, at rækkefølgen
af begivenheder i vores liv hænger sammen med, hvad fremtiden bringer –
inklusive spørgsmålet om tidlig død.
Forskerne kan ikke give dig
en præcis dato for hvornår du dør. Men på samme vis som sprogmodeller, som
ChatGPT, kan forudsige det næste ord i en sætning, kan algoritmen forudsige en
sekvens af begivenheder, der sandsynligt fører til den næste, samt sige noget
om din personlighed og dine valg. Det gør den med langt større sandsynlighed og
detaljeringsgrad end hidtidige modeller.
Algoritmer som denne åbner op for en bred debat om anvendelsen. For der er mange fordele, hvis man fx kan bruge algoritmer til at forebygge sygdomme på individ og samfundsniveau. Men der melder sig hurtigt en række spørgsmål: Er vi selv herre over vores data, eller kan banker, forsikringsselskaber mv. frit udvikle algoritmer der forudsiger vores liv? Er det etisk forsvarligt med de her algoritmer der kan forudsige så meget om os? Kan den bruges til at forudsige en kriminel løbebane? Vil vi overhovedet vide de her ting? Hvad hvis din læge bruger dem til at hjælpe dig i en app vs. Tech giganter der indsamler kæmpe mængder data om dig.
Se debatten og bliv klogere med panelet der bestod af:
Debatten var arrangeret af IDA Fremtidsteknologi i samarbejde med IDA Sundhedsteknologi, IDA Bioscience og IDA IT. Det anbefales at se det korte oplæg med Sune Lehmann først, omkring teknikken bag algoritmen.