Program:
Første afdeling: Rejsebeskrivelse v/Henrik Gottlieb
Første afdeling: Rejsebeskrivelse
- Det er sundt og lærerigt at komme uden for sin komfortzone, både mentalt og teknologisk. Det oplevede min kone og jeg sidste vinter, da vi på 32 dage tilbagelagde over 6.000 kilometer og krydsede 14 landegrænser med vores Tesla Model 3 Long Range fra 2019.
Vi vidste at Balkan syd og øst for Kroatien var fremmed land for elbiler – med yderst få ladestandere, herunder næsten ingen med en effekt på over 22 kW. Hvad vi ikke vidste var, at så snart man forlader EU – med de velfungerende Tesla Superchargere – forsvinder satellitbilledet på bilens skærm.
Det eneste man kan se er, hvilket verdenshjørne bilen bevæger sig i. Her, uden for EU’s roamingzone, er fx appen Google Maps en dyr spøg at aktivere, og den sendte os på (grus)afveje i de albanske bjerge og tømte næsten batteriet den ene gang vi var afhængig af den.
Men som I kan høre ved dette arrangement, kunne turen alligevel gennemføres uden at løbe tør for strøm; vi kom kun én gang (i Berlin!) under 20% rækkevidde. Og bilen var som altid en fornøjelse at køre langt i.
Ved hjælp af en kæmpe Balkan-kortbog, lidt tålmodighed, flere hjælpsomme albanere og appen Chargemap nåede vi hele vejen langs Adriaterhavet til en pragtfuld uge ved den græske kyst – uden andre turister – og i roligt tempo hjem igen over Balkans barske bjerge og spændende byer.
En sådan off season-ekspedition kan varmt anbefales – hvis man bare følger de tips I vil høre mere om den 21. januar.
Hvordan ser fremtiden ud, når du er på tur med elbilen i udlandet?