Planlægning af byers udvikling tager ofte udgangspunktet i en forventet efterspørgsel efter boliger og arbejdspladser og dermed en forventning om en fortsat urbanisering.
Der er behov for at få belyst den videre udvikling af rammebetingelserne for byudviklingen for de kommende årtier og mere specifikt at få belyst, hvorledes bosætnings- og flyttemønstrene udvikler sig i og omkring hovedstaden på kort og lang sigt.
De langsigtede befolkningsfremskrivninger er mere usikre end tidligere, da afgørende variable ændrer sig i disse år.
Alligevel tager megen planlægning i dag udgangspunkt i en fortsat udbygning af byområder med boliger og arbejdspladser, omend andre scenarier er mulige og måske mere sandsynlige. For eksempel er der tendenser til, at børnefamilier flytter ud af København samtidig med, at indvandring og valg af uddannelse bidrager til et øget antal beboere i hovedstaden.
Også antallet og karakteren af fremtidige arbejdspladser, tilgængeligheden af arealer og behovet for grønne arealer indgår i vurderingen, så den kommende byudvikling møder befolkningens krav om kvalitet. Senest har den generelle udvikling i befolkningstallet med en potentiel tilbagegang øget usikkerheden.
Det stiller nye krav til en bæredygtige byudvikling, når udviklingen bliver udfordret af befolkningsudvikling, arealtilgængelighed, arbejdspladser og krav til klima- og biodiversitet, som alle stiller nye krav til den sammenhængende planlægning og til begrænsninger i materialeanvendelsen ved byggeri og design af infrastruktur.
Dette er fra mødet "Hovedstadens demografi, erhverv og arealer".
Planlægning af byers udvikling tager ofte udgangspunktet i en forventet efterspørgsel efter boliger og arbejdspladser med fortsat urbanisering. Usikkerheder og mulige fremtider for hovedstaden ud?
