Hvor godt virker mobile luftrensere? Introduktion v/Kåre Press-Kristensen
views
Luftforurening er en af danskernes største risikofaktorer, og da vi samtidig opholder os størstedelen af vores liv indendørs, så er salget af mobile luftrensere til at forbedre luftkvaliteten i vores boliger steget markant de seneste år.
Men hvor godt virker forskellige luftrensere, og hvor meget nedbringer luftrenserne den mængde luftforurening vi indånder ? Hvor effektive er luftrenserne sammenholdt med emhætter, udluftning og mekanisk ventilation ? Er luftrensere effektive til at fjerne vira ? Kan nogle luftrensere selv producere problematiske stoffer ?
Få svar på en række af disse spørgsmål, når Teknologisk Institut, Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling præsenterer resultater fra laboratorietest af 28 forskellige mobile luftrensere - og test af 8 luftrensere i en privat bolig.
Testene og mødet er finansieret af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond gennem projektet Mobile luftrensere - hvor godt virker de?
Program
09.00-09.10: Velkomst v/Kåre Press-Kristensen, IDA Grøn Teknologi
09.10-09.30: Hvorfor er et godt indeklima vigtigt v/Geo Clausen, professor, Environment and Resource Engineering: Indoor Environment, DTU
09.30-09.50: Laboratorietest af 28 mobile luftrensere v/Freja Rydahl Rasmussen, konsulent, Teknologisk Institut
09.50-10.20: Pause
10.20-10.40: Praktiske test af 8 luftrensere i privat bolig v/Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
10.40-11.00: Testresultaterne i et forbrugerperspektiv v/Christel Søgaard Kirkeby, projektleder, Forbrugerrådet Tænk
11.00-12.00: Fælles debat: Skal vi rense luften i vores boliger?
Mødet arrangeres af IDA Grøn Teknologi, Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Teknologisk Institut i samarbejde med IDA Miljø, IDA Byg, IDA Sundhedsteknologi og Astma-Allergi Danmark.