Hvordan realiseres hydrogen i den nordiske transportsektor? Hør på dette webinar parterne i branchen præsentere deres synspunkter, erfaringer og produkter/ydelser.
Volvo Trucks, Iveco/Nikola, Mercedes-Benz og Scania præsenterer deres produktudbud på hydrogen, samt giver deres bud på hvordan dette implementeres på markedet.
På forsyningssyden giver Nature Energy og Evida deres bud på en bredere udrulningsstrategi, samt bidrage med hvad de ser af udfordringer og muligheder i det nuværende og fremtidige forsyningsnetværk og marked for hydrogen i transportbranchen.
Den politiske vinkel belyses af bl.a. Mette Kirstine Schmidt, Head of Policy & Int. Affairs i Brintbranchen Danmark.
De nyttige følgevirkninger af en omstilling af brændstofstrategien præsenteres, samt debatter om hvilke bidragsydere, der skal til for at visionerne kan bringes ud i virkeligheden.
Agenda
- Hvad er Volvo Lastvognes strategi omkring tung transport på hydrogen?
Joakim Nilsson, Green Business Development Manager
- Hvad er Scanias syn på tung transport på hydrogen?
Ole Chr. Jørgensen, Produktchef
- Hvorfor er Hydrogen/brint så godt, både lige nu og i morgen og hvad kan Nikola?
Henning Nielsen, Product Manager Iveco
- Hvad er Mercedes-Benz’ strategi omkring tung transport på hydrogen?
Mikael Voigt, Head of eMobility Launch Team hos Mercedes-Benz Trucks Danmark
- Anvendelse af brint sammen med biogas i transportsektoren jf. Nature Energy
Steen Olsen, CNG Manager
- Hvordan ser Evida på mulighederne for udrulning af hydrogen til transportsektoren i Norden og EU?
Tobias Fårup Andersen, Brintansvarlig
- Hvordan ser det politiske farvand ud forud for introduktionen af hydrogen i transportbranchen i Danmark og i vore nabolande? Mette Kirstine Schmidt, Head of Policy & Int. Affairs i Brintbranchen Danmark
- Paneldebat og spørgsmål