Medledelse - når teamet er chef ved Mette Aagaard
Fra Songül Kocbay
views
Fra Songül Kocbay
Medledelse gør op med det traditionelle personhierarki og vender op og ned på meget af vores vanetænkning om ledelse. Kom og lær, hvad medledelse er, hvor kan det bruges, og hvilke værktøjer, kompetencer og ledelsesstil det kræver.
Mange har varslet, at hierarkiets sidste salgsdato nærmer sig. Men hvis vi piller hierarkiet ud af organisationen, som den dominerende styringsmodel, hvad skal vi så sætte i stedet? Hvordan styrer vi retning, ressourcer og resultater? Hvordan undgår vi, at uformelle hierarkier overtager, hvis de formelle hierarkier nedlægges eller nedtones? Og hvordan slipper vi for, at handling drukner i uendelige møder og drøftelser?
Medledelse er en ny organisations- og ledelsesform, der bryder med den traditionelle hierarkiske tænkning i organisationer. Det giver medarbejderne og især de arbejdsfællesskaber, de indgår i, langt mere medbestemmelse. Og det kalder på en anden ledelsesform, hvis medledelse implementeres.
IDA lederforum Hovedstaden har inviteret medledelsesrådgiver Mette Aagaard til på et onlinemøde at give os en introduktion til medledelse, hvordan denne tilgang til ledelse, styring og ansvar i organisationen kan skabe af værdifor både organisation og medarbejdere, og hvordan du selv kan komme i gang med at anvende medledelse i egen organisation.
Onlinemødet tager afsæt i bogen: ”Medledelse - Når teamet er chef”, der er udgivet på DJØF Forlag, 2023. Bogen er skrevet af Mette Aagaard. I indlægget henvises der også til anden litteratur og viden om emnet.