v/ Kim Willerslev Jakobsen, Senior Vice President og CEO, Energinet
Indlæg fra konferencen: EL i Vejtransporten, afholdt den 7. maj 2024.
Udbygning af transmissionsnettet
Energinets vision er “grøn energi for en bedre verden”.
For at understøtte den grønne omstilling skal der ske en hastig udbygning af transmissionsnettet. Udbygningen er nødvendig for at håndtere kraftig stigning i både produktion og forbrug. Elektrificering af transport øger behovet for udbygning, men har også potentiale til at blive en del af løsningen.
Career history
Efter 8 år i den finansielle verden og 15 års arbejde med optimering og handel med fornybar energi hos Ørsted, er Kim Willerslev Jakobsen for nyligt tiltrådt som administrerende direktør for Energinet Systemansvar A/S.
Energinet Systemansvar udvikler og tilpasser energisystemerne og energimarkederne, for både el og gas, til en fremtid med 100 procent grøn energi.
Kerneopgaverne for Systemansvar er at indpasse vedvarende energi i systemet ved at sikre langsigtet, helhedsorienteret og samfundsøkonomisk planlægning af transmissionsnettene og løbende udvikle el – og gasmarkederne.
Systemansvar overvåger og balancerer tillige transmissionsnettene og har ansvar for den daglige og fremtidige el- og gasforsyningssikkerhed i Danmark. Kerneopgaverne varetages med stort fokus på digitale værktøjer og internationalt samarbejde.