Vegansk ost på danske råvarer
views
Virksomheden DICAS har i samarbejde med Mad Synergi og Teknologisk Institut netop udviklet en basisopskrift på vegansk "ost" på danske råvarer.
Hør Jacopo Valeri fra Teknisk Institut fortælle alt om projektet.
Markedet for vegansk "ost" er i vækst, men der findes i dag ingen danskproducerede produkter på markedet. Virksomheden DICAS har derfor i samarbejde med Mad Synergi og Teknologisk Institut udviklet en basisopskrift på vegansk "ost" på danske råvarer. Projektet støttes af Future Food Innovation.
Et stigende antal forbrugere vælger en helt eller delvist plantebaseret kost. Resultatet er en stigende efterspørgsel efter plantebaserede produkter, såsom vegansk ”ost”. Mange forbrugere vil gerne holde fast i etablerede vaner som en ”ostemad”, når de spiser plantebaseret. Det er ikke nødvendigvis en nem opgave, da det er svært at ramme smag og tekstur. Det kalder derfor på et større udviklingsarbejde, som Future Food Innovation har investeret i.
DICAS driver i dag detailhandel med specialoste som det primære produkt. Christian Majgaard forklarer her, hvorfor de vil ind på markedet for veganske oste:
– Vi får ofte henvendelser fra kunderne i vores butik på veganske varianter. Vi er gået i samarbejde med Mad Synergi, som skal producere for os, og med Teknologisk Institut, der skal hjælpe os med at få udviklet en basisopskrift baseret på deres viden om ingredienser og fremstillingsmetoder, fortæller Christian Majgaard.
Projektet er støttet af Future Food Innovation, der er finansieret af Region Midtjylland og EU’s Regionalfond.