Bliv klogere på hvordan du får din første professionelle bestyrelsespost.
Der er brug for et væld af nye kandidater med nye kompetencer, erfaringer og talenter i de danske bestyrelser, og både unge og ingeniører - af alle slags - har en masse at byde ind med i de danske bestyrelser.
Kun ganske få poster slås åbent op, men der findes reelt 200.000+ bestyrelsesposter derude. Man skal bare lige vide, hvor man skal kigge.
Dette event er målrettet alle, der gerne vil bidrage i en bestyrelse eller måske bare er nysgerrige på arbejdet, men ikke ved, hvad bestyrelsesarbejdet indebærer eller hvordan man kommer i gang.
Til eventet vil du høre om:
- bestyrelsesarbejdet og -ansvaret på et konkret og jordnært niveau
- hvorfor de traditionelle bestyrelseskompetencer er kommet til kort - og hvad der så er brug for i stedet
- hvorfor det er vigtigt, at vi får mange flere unge med ombord i de danske bestyrelser
- timeforbruget og honorarerne
- de konkrete ting, du kan gøre for at finde din første bestyrelsespost
Om Laura Vilsbæk
Laura Vilsbæk arbejder i 8 bestyrelser og 4 advisory boards og står bag Nyibestyrelsen.dk, hvor hun afmystificerer bestyrelsesarbejdet og hjælper nye bestyrelseskandidater i gang med bestyrelsesarbejdet. Laura underviser desuden på flere bestyrelsesuddannelser, er forfatter til "Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt" og står bag podcasten "Ny i bestyrelsen".