Vi lever i symbiosens tidsalder! En videnskabelig revolution er i gang i biologien, og det er bakterierne i vores maver og et virvar af forbindelser i naturens verden, der har sat den i gang. Forskningen er ved at gøre op med forestillingen om, at vi alene er biologiske individer, for hverken i naturen eller i vores egne kroppe er vi så selvtilstrækkelige og uafhængige, som vi går og tror. Vi er værter, der lever i symbiose med et væld af andre livsformer.
For hvordan påvirkes menneskets evolution og genom af de såkaldte symbionter – de bofælle-organismer, vi lever i symbiose med, og som er med til at forme vores udvikling på den lange bane? Hvornår er sameksistensen gensidig, og hvornår er den parasitær? Og hvordan opstår hele økosystemer, når koraller og alger lever i symbiose og danner koralrev?
- Tags
-