Vil du gerne lære mere om, hvordan man udarbejder en klar og præcis entreprisekontrakt?
På dette webinar vil du lære om typeproblemerne ved en entreprisekontrakt, og hvordan man kan undgå disse.
Simon Heising vil under dette webinar gennemgå de 10 veje til en problemfri entreprisekontrakt.
På webinaret vil du lære, hvordan du sikrer dig en klar og tydelig kontrakt for at forebygge tvister og uenigheder både før, under og efter byggeriet. Du vil lære, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du indgår en kontrakt inden for byggeri.
At have en klar og utvetydig kontrakt er altafgørende i en entreprise, hvis du ønsker at undgå konflikter. Uklarheder vil nemlig ofte føre til uenigheder, og uenigheder vil ofte føre til et langt og omkostningsfuldt forløb.
Du vil lære om 10 vigtige regler, som bidrager til en problemfri kontrakt. Heising vil komme ind på både entreprenørens og bygherrens synsvinkel og de fælles interesser, som parterne har. Du vil endvidere lære, hvad der karakteriserer den dårlige entreprisekontrakt, så du selv kan undgå netop dette.
Om foredragsholder
Simon Heising har igennem flere år specialiseret sig i rådgivning om entrepriseret, forsikringsret og fast ejendom, og fører sager herom ved retterne og voldgiftsnævn. Han beskæftiger sig endvidere med generel rådgivning omkring erhvervslivets forhold.
- Tags
-