Reaktorteknologi, en historisk gennemgang og fremtidsrettede udviklingstendenser
views
Er det rigtigt, at kernekraft er for dyrt i forhold til prisen for vind- og solenergi? Er produktionen af kerneenergi farligt? Og hvad med affaldet? Skal vi bare have mere vind- og solenergi? Det er ofte spørgsmål, som borgerne almindeligvis stiller.
De danske folketingspolitikere går i stigende grad ind for afskaffelsen af forbuddet fra 1985 mod at kernekraft/atomkraft indgår i det danske energimix. Samtidig har man på DTU oprettet en nyt Center for Nuclear Energy Technology, der skal uddanne danske ingeniører i udvikling, drift og myndighedsbehandling af kernekraftværker. Med dette som bagtæppe har vi inviteret et par af de førende danske eksperter til at sætte os ind i de grundlæggende egenskaber ved civil kernekraft, professor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, Hans Fynbo, sammen med MSc og civilingeniør Paul-Frederik Bach.
Er det rigtigt, at kernekraft er for dyrt i forhold til prisen for vind- og solenergi? Er produktionen af kerneenergi farligt? Og hvad med affaldet? Skal vi bare have mere vind- og solenergi? Det er fire spørgsmål, som borgerne almindeligvis stiller, når talen er, om vi skal have kernekraft i Danmark.
Vi har valgt at lægge de to oplægsholderes svar på disse spørgsmål ud i en række på tre foredrag:
1. Grundlæggende kernefysik
2. Reaktorteknologi, en historisk gennemgang og fremtidsrettede udviklingstendenser
3. Indpasning af kernekraft i det danske el-system
Om Underviserne:
Hans Fynbo er professor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet. Hans forskningsfelter er kernefysik, astrofysik og ’Energy Engineering’.
Paul-Frederik Bach har i perioden 1964 til 2005 arbejdet med planlægning af elforsyning vest for Storebælt, først for Elsam og derpå i 7 år for den systemansvarlige virksomhed, Eltra.
Reaktorteknologi
Hans Uldall Fynbo, professor, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
De første kommercielle kernereaktorer så dagens lys midt i 1950’erne i form af el-kraftværket i Calder Hall i England og atomubåden Nautilus, der som det første fartøj sejlede under Nordpolen. Foredraget vil gennemgå hovedtrækkene af de reaktordesigns som siden fulgte og de designs som er under udvikling under betegnelser som SMR (Small Modular Reactor) og MSR (Molten Salt Reactor). Gennemgangen vil bl.a. belyse sikkerhedssystemer, miljøpåvirkninger, arealkrav, oppetid, regulérbarhed, reaktorgift og muligheden for typegodkendelse.