Syntetiske data i fremtidens sundhedsvæsen v/Anne Bernth, Region Sjælland
Fra aek@ida.dk
views
Fra aek@ida.dk
Syntetisk data er èn af flere hastigt modnende teknikker, der
giver nye muligheder for dataminimering og sikker datadeling. Brugt korrekt kan
syntetiske data kombinere bedre anvendelighed med højere databeskyttelse end
konventionelt anonymiserede data. Her er det afgørende, at det syntetiske
datasæt genereres af et AI-netværk, der aldrig får direkte adgang til de
rigtige data.
Er du interesseret i at blive klogere på syntetiske data, og brænder du inde med spørgsmål som: Hvad er syntetiske data og hvordan kan vi med syntetiske data styrke innovationen og udvikle AI-løsninger i sundhedsvæsenet? Svaret på disse spørgsmål vil oplægsholderen gerne give sit bud på.
Oplægget vil med afsæt i et igangværende projekt i Region Sjælland vise, hvordan privacy på syntetisk anonymiserede datasæt gøres målbar i et standardiseret rapportformat. Lyt med på denne video og hør Anne Bernth præsentere til Driving IT 2022, hvor hun giver sit bud på netop dette.
Anne Bernth præsenterer ’Syntetiske data i fremtidens sundhedsvæsen’ på Driving IT 2022
Anne Bernth er AI-chef i Data og udviklingsstøtte i Region Sjælland, hvor hun - udover at lede data og innovationsprojekter - også er ansvarlig for etableringen af et nyt AI Center i Region Sjælland.
Anne er en af foredragsholderne på Driving IT 2022, som er arrangeret af netværket IDA IT samt flere medarrangører. På konferencen kan du opleve talere indenfor emner som:
· Keynotes Speakers
· Privacy/Security
· AI/ Kvante
· Cool
· UX Design
· Grøn IT
Anne præsenterer på konferencen inden for emnet ’AI/kvante’.