"No More than 42" - Du har altid mulighed for at blive leder i Trifork
Fra sky@ida.dk
views
Fra sky@ida.dk
Jørn Larsen er medstifter af Trifork, og han driver virksomheden ud fra en passion for cutting-edge teknologi og et stærkt værdisæt om at gøre verden til et bedre sted.
Du får i hans oplæg på Ledelse der styrker indsigt i, hvordan Jørn Larsen leder Trifork ud fra princippet ”Teal organisation” – en flad organisation med primært selvledende medarbejdere, der er afhængige af hinanden og deres relationer. Trifork ledes som en biologisk organisme, hvor forretningsenhederne opdeles i deres egen ”celle”, når antallet af medarbejdere er nået op på max. 42. Disse selvstændige forretningsenheder sikrer ifølge Jørn motivation, innovation og stor uafhængighed blandt medarbejdere og ledere. Alt dette på samme tid med, at denne agile organisation sikrer agilitet og omstillingsevne i en omskiftelig verden.
Jørn er stifter og CEO for virksomheden Trifork og er oprindeligt uddannet civilingeniør fra Aalborg universitet. Jørn har i løbet af sin karriere været en del af at opstarte flere end 50 tech selskaber, hvoraf IT-koncernen Trifork har sat sit præg på Danmark gennem blandt andet at have været med til at udvikle MobilePay, nemID og det digitale coronapas.
Webinaret blev optaget på Ledelse der styrker 2022