Arsen i ris og drikkevand, velkomst
views
Relateret medie
Ved Helle Buchardt Boyd, seniortoksikolog, cand.brom, DHI A/S og medlem af best. f. IDA Levnedsmiddelselskabet.
Uorganisk arsen betragtes som kræftfremkaldende, og der kan være en del uorganisk arsen i ris. Tidligere på året fremkom EFSA med en ny risikovurdering, der viste at befolkningens indtag af arsen fra fødevarer ligger i nærheden af det betænkelige. Da høje indtag af uorganisk arsen øger risikoen for kræft i hud, blære og lunger, kiggede man nærmere på, hvilke fødevarer, der især bidrager med uorganisk arsen. Her viste det sig at ris er en af de største kilder.
Uorganisk arsen betragtes som kræftfremkaldende, og der kan være en del uorganisk arsen i ris. Tidligere på året fremkom EFSA med en ny risikovurdering, der viste at befolkningens indtag af arsen fra fødevarer ligger i nærheden af det betænkelige. Da høje indtag af uorganisk arsen øger risikoen for kræft i hud, blære og lunger, kiggede man nærmere på, hvilke fødevarer, der især bidrager med uorganisk arsen. Her viste det sig at ris er en af de største kilder.
Myndighederne iværksatte en oplysningskampagne om, hvordan man som forbruger kan sænke indholdet af arsen i ris. Hvilke overvejelser var bag Fødevarestyrelsens kampagne om skylning af ris? Nogle forbrugere anser sådanne oplysninger for en skræmmekampagne, mens andre straks retter ind. Hvordan tilrettelægger man en afbalanceret oplysningskampagne, der på den ene side videregiver den viden, der findes, og på den anden side ikke unødigt skræmmer folk?
Nogle forbrugere stoler ikke på eksperternes risikovurderinger, og anser dem for overdrevne og henviser til, at fx den kinesiske befolkning jo nærmest lever af ris og tilsyneladende ikke har problemer med det. Er det sandt og hvad viser de
epidemiologiske undersøgelser? Skyller og udluder andre folkeslag deres ris på den måde som det nu anbefales? Hvilken betydning har udludning for risens indhold af gavnlige næringsstoffer?
Hvordan håndteres risikoen via lovgivning? Hvordan sætter man grænseværdier for uorganisk arsen i ris? Er det nødvendigt at skylle ris, hvis grænseværdien er overholdt?
Risens indhold af arsen kommer fra jordbund og vandingsvand. Men hvordan står det til med det danske drikkevand? Vi har en grænseværdi, men er den nem at overholde? Kan
drikkevand være en kilde til arsen i Danmark?
Program:
19:00 -19:10
Velkomst og indledning
v/ Helle Buchardt Boyd, seniortoksikolog, cand.brom, DHI A/S og medlem af best. f. IDA Levnedsmiddelselskabet
19:10 – 19:45
Hvad viser de epidemiologiske undersøgelser om arsens kræftfremkaldende effekt? Hvad er baggrunden for den Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) nylige vurdering af arsen? Hvor stor betydning har det at skylle, iblødsætte eller koge ris i overskydende vand?
v/ Max Hansen, Seniorrådgiver, DTU Fødevareinstituttet
19:45 – 20:20
Håndtering af uorganisk arsen i fødevarer – hvordan vi fastsætter grænseværdier for uorganisk arsen i EU.
v/ Dorthe Licht Cederberg, cand. Scient., ph.d., Fødevarestyrelsen
20:20 – 20:40
Pause og forfriskninger
20:40 – 21:15
Er arsen i drikkevand og drikkevandsboringer et problem i Danmark?
v/ Jörg Schullehner, adjunkt, ph.d., Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.
Denne optagelse er fra mødet "Arsen i ris og drikkevand".
Er arsen i ris så stort et problem at det er nødvendigt at udlude risen før fortæring? Og er arsen i drikkevand et problem i Danmark?
- Tags
-