ESG-rapportering: Fra datapunktspanik til værdiskabelse
views
Naviger de nye ESG-rapporteringskrav uden datapunktspanik! Deltag i vores webinar og lær at fokusere på de vigtigste analyseopgaver for en værdiskabende rapporteringsproces.
De nye krav til ESG-rapportering er kommet for at blive. Rapporteringen udgør en stor og udfordrende opgave, og helt som ventet er det ikke kun de organisationer, der er direkte omfattet af lovgivningen, der skal forholde sig til rapporteringsforpligtelsen. Der skal hentes data og informationer på kryds og tværs af de forretningsmæssige fødekæder. Men hvilken information er egentlig den vigtigste? Med mere end 1100 datapunkter, er det nemt at gå i datapunktspanik. Med dette webinar træder vi et skridt baglæns og fokuserer på de afgørende, indledende analyseopgaver, der ligger til grund for udvælgelsen af de emner og datapunkter, der skal rapporteres på og indhentes viden om. Og netop i de indledende analyseopgaver ligger kimen til en værdiskabende proces…
Oplægsholder: Gro Kardal, Teamleder og chefrådgiver, Ledelse og Strategi, Viegand Maagøe.
Gro Kardal er uddannet Antropolog fra Københavns Universitet. De sidste 10 år har hun arbejdet med og oparbejdet solid erfaring med såvel certificeringer, strategisk virksomhedsudvikling og bæredygtighed gennem sine erfaringer fra det private erhvervsliv og fra rådgiverrollen. Til dagligt er Gro både teamleder og chefrådgiver i afdelingen Ledelse og Strategi, hvor hun er ansvarlig for den daglige ledelse og strategiske udvikling af afdelingen. Afdelingen arbejder med den brede ESG-agenda og i særlig høj grad med CRSD, ESG strategi og klimadagsordenen. I hendes projektportefølje finder vi komplekse kundeprojekter indenfor blandt andet CSRD-implementering, undervisning og formidling, samt praktisk erfaring fra nationalt og internationalt arbejde med bæredygtighed på et strategisk og praktisk niveau i et stærkt konkurrencepræget miljø.
Oplægget er en del af IDAs årligt tilbagevendende uge med skarpt fokus på efteruddannelse: IDA Upgrade. Se hele programmet og læs mere om IDA Upgrade her
Har du lyst til at vide mere om emnet, så kan IDA Learning tilbyde kurset: CSRD ESG regulering & rapportering