En fremtid med grønne brændstoffer
views
Få indblik i den rejse Blue World Technologies har været på siden de for fem år siden besluttede sig for at industrialisere HT PEM brændselscelleteknologien, og hør hvordan de ser teknologiens potentiale i forhold til kampen mod klimaforandringer.
Om indlægget:
- Hvorfor har Blue World Technologies valgt at arbejde med HT PEM-teknologien?
- Hvorfor er methanol det fortrukne brændstof ved Blue World?
- Hvordan bidrager Blue World til at gøre grønne e-brændsler konkurrencedygtige?
- Hvilke markeder ser Blue World har størst potentiale?
- Hvorfor har en ambitiøs plan om hurtigt at kunne insource hele produktionen af kernekomponenterne til brændselscellerne det været så vigtigt for Blue World?
- Hvordan er Blue World gået fra et papir med en vision og nogle idéer til en fabrik med serieproduktion af brændselsceller på mindre end fem år?
Det og meget mere meget vil Mads Friis Jensen, medstifter og kommerciel direktør løfte sløret på.
Bio:
Mads Friis Jensen er medstifter og kommerciel direktør ved Blue World Technologies, som udvikler og producerer methanol-brændselsceller. Mads har i mere end 15 år arbejdet med brændselsceller og har en baggrund fra Schneider Electric, Ballard Power Systems og SerEnergy, hvor han har bidraget til at udbrede methanol-brændselscelleteknologien til forskellige markeder.
Mads er en pioner inden for methanol-brændselsceller til on- og offroad applikationer og har i samarbejde med globale OEM’er stået bag flere køretøjer og skibe.
Mads Friis Jensen taler på Technomania på Main Stage onsdag den 4. oktober kl. 13:00