Flådestyring og dynamisk ruteplanlægning fra et akademisk perspektiv
Stefan Røpke er professor i Operationsanalyse ved DTU Management på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Med en ph.d. i datalogi fra Københavns Universitet og en karriere, der spænder over flere internationale samarbejder, er Stefan en anerkendt forsker inden for transportoptimering og ruteplanlægningsproblemer. Stefan vil præsentere koncepterne der indgår i flådestyring og hvordan brugen af en flåde af køretøjer kan optimeres ud fra forskellige parametre.
Præsentationen vil blandt andet dække:
- Fremtiden for on-demand løsninger inden for flådestyring
- Hvad betyder elektrificeringen af kommercielle flåder for flådestyring
- Effekten af intelligent optimering ift. bæredygtighed
- Brugen af AI og dens effekt på flådestyring
- Eksempler på, hvordan flådestyring bruges innovativt i forskellige sammenhænge.