Fleksibilitet og interoperabilitet - hvordan kan vi bedst muligt udnytte smarte enheder i energisystemet?
Fra Hanne Høy Kejser
views
Fra Hanne Høy Kejser
v/ Tobias Kasper Skovborg Ritschel, DTU
Indlæg fra konferencen: EL i Vejtransporten, afholdt den 7. maj 2024.
Der findes mange eksempler på enheder der er fleksible mht. deres elforbrug. Vaskemaskiner, ladende elbiler, og fremtidens power-to-X anlæg. Men det er langt fra trivielt at udnytte denne fleksibilitet. Vi vil ikke have andre til at beslutte hvornår vi skal lade vores biler og vi vil gerne have lov til ikke at dele al vores information med omverden.
Vi arbejder derfor med avancerede algoritmer der indirekte kan styre elforbruget af smarte enheder baseret alene på information om tidligere elforbrug. Det sker gennem prissignaler der fastsættes på baggrund af en matematisk model af sammenhængen mellem pris og elforbrug. Vi kalder modellen en fleksibilitetsfunktion og den fungerer som en minimum interoperability mechanism (MIM). Formålet er at koble smarte og fleksible enheder på tværs af både spatiale (geografiske) og tidslige dimensioner og få dem til at samarbejde uden at gå på kompromis med vores individuelle frihed og datasikkerhed. Det koncept kalder vi smart energy operating system (SE-OS) og vi vil diskutere muligheder og åbne spørgsmål ift. implementering i praksis.
Career history
Tobias K. S. Ritschel er adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet hvor han forsker og underviser i algoritmer til avanceret styring og optimering af dynamiske processer. Hans fokus er på energisystemer og inkluderer udnyttelse af fleksibilitet, power-to-X teknologi og elnetværk. Efter sit PhD studie på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har han været Scientific Computing Engineer i 2-control ApS og PostDoc på Max Planck Instituttet i Magdeburg, Tyskland før han vendte tilbage til DTU som først PostDoc og dernæst adjunkt. Han har udgivet 48 konferencebidrag, artikler i tidskrifter, og kapitler samt en bog om udnyttelse af fleksibilitet i hierarkiske elnetværk, og han har deltaget i 12 forskningsprojekter - mange med væsentlig virksomhedsdeltagelse.