Fra AI til artificial engineers: Tor Nørretranders holder festtale for Techtopia
views
DA’s techpodcast fejrer episode nr. 300, og i den anledning kommer forfatter og techfilosof Tor Nørretranders forbi med et festforedrag. Vi skyller efter med bobler.
Skulle det nu være så svært?
Vi har chatbots, dyb læring, kunstig intelligens, robotter og måske en dag kvantecomputere, så hvorfor ikke lave kunstige ingeniører, der aldrig brokker sig og kræver lønforhøjelse? Svaret vil nok overraske.
Festtalen følges op af fireside chat mellem Tor Nørretranders og Techtopias vært Henrik Føhns om Tors nye bog: ”I Syv Sind – Kvantecomputeren får os til at opdage os selv”.
Festtalen holdes på Technomania på Impact Stage onsdag den 4. oktober kl. 15.00.