From Founder to Leader
views
Føler du, at dine kompetencer som iværksætter ikke altid slår til, når det kommer til at lede andre og skabe en kultur hvor trivsel og virksomhedens performance går hånd i hånd? Deltag i dette arrangement, hvor Mia Jung, Ledelsescoach og Head of Leadership Development, CBS Entrepreneurship, giver dig inspiration og gode råd til, hvad der skal til for at blive en god personaleleder.
At god ledelse er altafgørende, indikeres af, at dårlig ledelse og relationelle udfordringer er årsagen til, at 29% af alle startups fejler. Derfor er det afgørende, at du også udvikler dine ledelsesmæssige kompetencer og færdigheder, så du kan løfte og lede dit team til succes, når din virksomhed vokser. Også selvom du som ejerleder har knappe ressourcer og det kan være en udfordring at finde både tid og det rette uddannelsestilbud til dig som ejerleder.
På webinaret hører du konkret om:
1. Dig selv som leder - Hvorfor det er så vigtigt at kende og lede dig selv for at kunne lede og motivere andre
2. Hvilke faldgruber ligger der i at være ejer, stifter og leder i egen virksomhed? Erfaringer fra felten.
3. Motiverende ledelse – simple værktøjer til at sikre optimale betingelser for at medarbejderne følger dig og leverer på højt niveau - samtidigt med du har blik for trivslen
4. Kort introduktion til Founder to Leader
Uanset om du står over for udfordringer i din nuværende ledelsesrolle eller ønsker at forberede dig til fremtidige udfordringer, kan du få indblik i hvordan du udforsker og udvikler dine ledelsesevner på et professionelt niveau.
Oplægsholder: Mia Jung, Ledelsescoach og Head of Leadership Development, CBS Entrepreneurship bag lederudviklingsprogrammet Founder to Leader.
Founder to Leader – THE PROGRAM (foundertoleader.dk) – er et intensivt 4 måneders program for iværksættere og stiftere af virksomheder, som fokuserer på det personlige lederskab, personlig udvikling og at lære sig selv bedre at kende og blive en bedre leder i krydspresset som stifter og leder mellem resultater og menneskelige behov.