Gør arbejdet sjovt igen! Brug selv- og medledelse til at gøre din arbejdsplads attraktiv
Fra Michael Jensen
views
Relateret medie
Brug 1½ time sammen med Corporate Rebels – de verdenskendte hollandske "ledelsesrebeller" inden for at udvikle ledelse og organisation - og få konkrete tips med hjem til højere effektivitet og engagement i din arbejdsdag.
– English description below –
- Er du træt af stive hierarkier, silotænkning og tunge beslutningsprocesser?
- Oplever du alt for tit en arbejdsdag, der efterlader dig mere opgivende end opløftet?
- Er du udfordret af, at du som leder skal træffe alle de vigtige beslutninger og oveni også bærer hele ansvaret alene?
- Og savner du at se, hvordan også din arbejdsplads og kolleger kan blomstre med kreativitet, innovation og ægte engagement?
Så book din plads, når Corporate Rebels deler erfaringer og inspirerer til, hvordan du kan skabe bedre engagement og trivsel med mindre hierarki og mere autonomi gennem med- og selvledelse.
Få erfaringer fra verdens mest succesfulde og progressive organisationer
Ud af 100 medarbejdere er kun 15 engagerede i deres arbejde, næsten hver 4. er udbrændt, og over hver 3. synes ikke, at deres job skaber værdi. Det er ikke et godt fundament til at skabe resultater på - kan du genkende tendensen omkring dig?
Corporate Rebels har hjulpet mere end 150 organisationer med at indføre nye og effektive ledelses- og arbejdsmetoder som en (gen)vej til at opnå højere trivsel, arbejdsglæde, mening, tillid og indflydelse i alle lag af organisationen – og ikke mindst skabe bedre resultater sammen til hverdag.
De organisationer, der har indført selvledelse med succes, har blandt andet opnået:
- 80% højere omsætning
- 21% øget overskud
- Nedbragt fravær med 32%
Med fra Corporate Rebels får du:
- De nyeste tendenser for ledelse, organisation og arbejdsliv fra nogle af de mest progressive virksomheder i verden.
- Praktiske og konkrete cases fra organisationer, der har indført selv- og medledelse med udgangspunkt i fælles værdier og formål, autonomi, tillid og innovation.
- Tips og tricks til, hvordan du selv kan skabe bedre engagement og trivsel med mindre hierarki og mere autonomi i praksis på din egen arbejdsplads.
Uanset om du er leder, direktør, HR-professionel eller medarbejder med en passion for forandring og ledelse, vil erfaringerne give dig viden og motivation, som du har brug for til at arbejde videre med at skabe en helt ny arbejdsplads.
Case: Clever – få inspiration fra en succeshistorie
Clever, en af Danmarks førende virksomheder inden for e-mobilitet, er blandt de danske virksomheder, som har arbejdet med medledelse i længst tid. Medledelsespartner Thea Tolstrup deler både hvad der virker i praksis, og hvad der kan være svært, når en scale-up-virksomhed med over 350 medarbejder er organiseret helt uden chefer.
Thea Tolstrup Bramming
Medledelsespartner, Clever
Hvem er Corporate Rebels?
Corporate Rebels er et hollandsk konsulenthus, der er skabt af pionererne Joost Minnaar og Pim de Morree, som begge har en naturvidenskabelig baggrund. Joost har en Master i Nanoscience og nanoteknologi fra Universitet i Barcelona, mens Pim har en Master i Innovationsledelse fra Eindhoven University of Technology.
De har rejst verden rundt og undersøgt såvel entreprenører/start-ups, akademikere, store private organisationer mv. Her har de indsamlet tendenser og afdækket nye måder at organisere arbejdet på, som forløser medarbejdernes potentiale og øger trivslen.
Corporate Rebels er optaget på Thinkers 50-listen over de mest indflydelsesrige ledelsestænkere i verden og har en forfriskende tilgang til at forny ledelsesparadigme og formidling.
Gør dig klar til at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives og kan levere resultater. Vi ses til et arrangement fyldt med inspiration og nye idéer!
- Tags
-