Hvordan sættes prisen på din strøm?
Fra gbo@ida.dk
views
Fra gbo@ida.dk
Er du interesseret I hvordan elprisen bliver fastsat ved marginalprissætning? Vil du lære mere om el-markedernes historie, hvordan de kører i dag og hvordan grønne teknologier påvirker de fremtidige perspektiver?
Så skal du med til dette korte gå hjem møde, hvor Anders Houmøller vil føre os igennem el-markedets historie fra liberaliseringen til i dag, for at gøre os i stand til at forstå de forskellige synspunkter i diskussionen om hvorvidt, vores elpris system er rustet til fremtiden.
I de gode gamle dage kunne man fastsætte en elpris for et helt år for kunderne uden at forvente de store fluktuationer. I dag svinger priserne voldsomt, time for time, afhængig af vejret. Hvordan er vi endt her, og hvad har det betydning for fremtiden? I løbet af 45 minutter, vil Anders Houmøller, tidligere direktør ved Nordpool den nordiske el-børs, gennemgå de historiske rammer for el-markederne frem til i dag.
Det vil sætte tilhørerne i stand til at følge med i en diskussion om hvorfor vi har marginal prissætning i elmarkedet. Anders vil tage os med ind i denne diskussion og forsøge at forklare fordelene samt ulemperne ved at lade den dyreste nødvendige spiller sætte prisen i et elmarkedet hvor der i nogle timer kan produceres strøm uden løbende omkostninger, mens der i andre kræves enormt dyre reserve gasturbiner for at sikre strøm i brugernes stikkontakter.
Webinaret kræver ikke grundlæggende viden omkring el-markederne, men det anbefales at hoppe ind fra starten af, hvis man ikke er bekendt med emnet på forhånd.