Hvorfor skal vores ledelse være situationel og dialektisk – og hvad vil det sige?
views
Få en introduktion til Situationel Dialektisk Ledelse, hvordan det kan bruges i ledelse af projekter, og hvordan du selv kommer i gang med at bruge Situationel Dialektisk Ledelse i egen ledelse.
Situationel Dialektisk Ledelse handler om, at man som leder i alle situationer må foretage et situationelt betinget valg på baggrund af involverede personer, formål, tidspunkt, sted og øvrig kontekst. At agere situationelt vil sige, at man leder, handler og kommunikerer i forhold til den aktuelle situation, og ordet dialektisk peger på det forhold, at der vælges mellem flere mulige løsninger, og at der i specifikke situationer altid kan træffes andre valg.
Som leder kan man handle i forskellige typer af ledelsesopgaver, bl.a. forandringsledelse, projektledelse, innovationsledelse, byggeledelse, ledelse af køn, ledelse af LGBTQ+-medarbejdere, ledelse af introverte medarbejdere, ledelse af neurodivergente medarbejdere, CSR-ledelse, ledelse af hjemmearbejde, politisk ledelse samt topledelse.
IDA lederforum Hovedstaden har inviteret Flemming Smedegaard og Maria Mejnborg Lidsmoes til på et onlinemøde at give os en introduktion til Situationel Dialektisk Ledelse, hvordan det kan bruges i ledelse af projekter, og hvordan du selv kommer i gang med at anvende og bruge Situationel Dialektisk Ledelse i egen ledelse. Onlinemødet tager afsæt i bogen: ”Både- og ledelse”, der er udgivet i juli 2023 ved Samfunds Litteratur. Bogen er redigeret af Flemming Smedegaard og Maria Mejnborg Lidsmoes, som begge har skrevet indlæg til bogen. I indlægget henvises også til anden litteratur og viden om emnet.