Hybrid: Når kemien klikker
views
I 2022 modtog den danske forsker Morten Meldal Nobelprisen i kemi for sit arbejde med klikkemi. Mød Mogens Brøndsted Nielsen fra KU, som til daglig bruger klikkemien i sin forskning i syntese af molekylære fotokontakter.
Den specifikke betegnelse "klikkemi" bruges inden for den organiske kemi om reaktioner, hvor molekyler hurtigt og effektivt reagerer med hinanden ("klikkes sammen") under dannelse af èt produkt – ligesom to legoklodser sættes sammen. Man kan sige, at reaktionen derved er atom-økonomisk". Selvfølgelig måtte nobelprisen gå til en forsker fra Legoklodsens hjemland, Morten Meldal for netop hans bidrag til udviklingen af klikkemi.
Mortens banebrydende bidrag var opdagelsen med af CuAAC-reaktionen, som står for "Kobberkatalyseret Azide-Alkyne Cycloaddition". Det er en særligt effektiv reaktion til at danne triazoler fra et azid og en alkyn.
Mogens Brøndsted Nielsen vil til dette arrangement fortælle om sin forskning, som bl.a. handler om syntese af molekylære fotokontakter, dvs. organiske molekyler der ved lyspåvirkning reversibelt kan skifte imellem forskellige former. Sådanne molekyler er fx interessante ifm. molekylær elektronik, optiske datalagringssystemer eller til lagring af solenergi. Hans forskningsgruppe har i dette arbejde også brugt klik-kemi reaktionen til at funktionalisere en af fotokontakterne.
Studier af disse molekyler har givet viden om triazols elektroniske egenskaber. Den under klik-kemireaktionen dannede triazol bruges ofte blot som et bindeled imellem to funktionelle enheder, men den kan også være en funktionel enhed i sin egen ret, fx som hydrogen-bindingsdonor.
Arrangør: IDA Kemi
Oplægsholder: Mogens Brøndsted Nielsen, Professor KU