Ledelsens rolle i cybersikkerhed – hvorfor det handler om meget mere end teknik
Relateret medie
Cybersikkerhed er ikke længere et emne, der kun hører hjemme i IT-afdelingen. Det er blevet en strategisk udfordring, der kræver ledelsens fulde opmærksomhed. Men hvad er ledelsens rolle i arbejdet med cybersikkerhed?
Dette webinar udforsker, hvordan ledelsen kan tage ansvar for cybersikkerheden i deres organisation. Med udgangspunkt i de krav til ledelsesstyring, der stilles i NIS2-direktivet, DORA-reguleringen og ISO 27001-standarden, gives der et klart billede af, hvorfor ledelsens engagement er altafgørende, og hvordan det kan gøres til en fordel for virksomheden.
Hvorfor deltage?
Ingeniører og tekniske specialist er stadig en yderst vigtig del af cybersikkerhed. Men cybersikkerhed handler ikke kun om teknologi – det handler om ledelse, strategi og kultur.
Dette webinar giver dig:
- Indsigt i ledelsens ansvar: Lær, hvordan ledelsen skal tage ejerskab over cybersikkerheden og sikre, at organisationen er rustet til at modstå trusler.
- Fordelene ved et ISMS: Forstå, hvordan et informationssikkerhedsledelsessystem (ISMS) kan operationalisere sikkerhedsarbejdet og skabe en struktureret tilgang til at beskytte organisationen.
- Relevante eksempler: Der gives konkrete eksempler på, hvordan organisationer har opbygget effektivt ledelsesengagement i cybersikkerhedsarbejdet.
Hvem er det relevant for?
Webinaret er skræddersyet til ingeniører, tekniske ledere og andre, der arbejder med eller interesserer sig for cybersikkerhed. Det er for dig, der ønsker at forstå, hvordan du kan engagere og samarbejde med ledelsen for at styrke sikkerheden i din organisation.
Hovedemner i webinaret:
1. NIS2, DORA og ISO 27001 – krav til ledelsesstyring: Vi gennemgår de centrale krav og deres betydning for organisationers cybersikkerhed.
2. Ledelsens engagement som en strategisk ressource: Hvorfor er ledelsens aktive deltagelse afgørende for succes med cybersikkerhed?
3. Operationalisering af sikkerhed: Hvordan kan et ISMS bruges til at gøre sikkerhedsarbejdet effektivt og tilgængeligt for hele organisationen?
Fra compliance til konkurrencemæssig fordel: Cybersikkerhed som en mulighed for at skabe tillid og robusthed i markedet.
Bliv inspireret til at handle
Cybersikkerhed er ikke kun en teknisk disciplin – det er en organisationsdisciplin. Deltag i dette webinar og få viden og værktøjer til at tage cybersikkerhed op på ledelsesniveau og gøre det til en naturlig del af organisationens daglige arbejde.
Vi ses til et inspirerende og praktisk orienteret webinar!
Oplægsholder: Karsten Dahl Vandrup, lektor/Associated Professor, Zealand
Karsten Vandrup er lektor i informationssikkerhed, akademiingeniør og rådgiver for virksomheder og organisationer i forhold til cybersikkerhed, NIS2 og opbygning af et effektivt cyberforsvar i praksis.
Karsten har solid erfaring med informationssikkerhed fra konsulentopgaver i både den offentlige og private sektor og kender til de krav, de nye EU-direktiver stiller. Han har desuden mange års ledelses- og bestyrelses erfaring fra virksomheder i forskellige brancher.
Karsten er forfatter til bogen ”It-sikkerhed i praksis” (Samfundslitteratur 2022) og er ekspert i implementering af bl.a. D-Mærket og ISO 27001 i små, mellemstore og store organisationer.
Oplægget er en del af IDAs årligt tilbagevendende uge med skarpt fokus på efteruddannelse: IDA Upgrade. Se hele programmet og læs mere om IDA Upgrade her
Hvis topledelsen sjofler cybersikkerheden, kan det betyde fængsel
Er din sikkerhedsstrategi blot et papir?
___
- Tags
-